Yoga er en disciplin og spiritual praksis, som kan dyrkes af alle der har lyst. En berømt sætning fra den indiske yogalærer, Tirumalai Krishnamacharya, lyder: “Hvis du kan trække vejret, kan du også dyrke yoga“. Du behøver ikke at stå på hoved og sidde i lotusstilling i flere timer for at opleve og mærke yogaens positive virkning. Det er en 3000 år gammel videnskab og filosofi som omfatter krop, sind, balance, harmoni og alt derimellem.

Hvad er yoga?

Yoga dækker over en lang række metoder og teknikker til at opnå en højere bevidsthedstilstand og forening med universet. Denne tilstand refereres til betegnelsen, Samâdhi.

Yoga er en træningsform, men også en filosofi og levevis fra det ældgamle Indien. I vesten er det et forholdsvis nyt fænomen. Trods det nye bekendtskab til yogaen, er det idag en trendy og populær træningsform i Danmark.

Hvor kommer yoga fra?

Yoga har spirituelle rødder tilbage til tusinder af år f.v.t.. En indisk fortælling går på, at det eksisterede længe før religioner. Det opstod, da guden Shiva blev set i skikkelse af Adiyogi. De helt tydelige beviser findes i en samling af 196 Yoga Sūtras of Patañjali, som rummer både teori og øvelser. Samlingen anslås at være fra årene 400 f.v.t.

Hvor stammer yoga fra?

Der hersker usikkerhed om hvilket område yoga stammer fra, men de oprindelige sütras og fortællinger om yogaen, kan spores tilbage til Indien.

Hvad betyder yoga?

Ordet Yoga stammer fra sproget sanskrit, hvor det benævnes som “yuj”. Det kan oversættes til forening, at forbinde og/eller koncentration. Ordet rummer mange nuancer og fortolkninger. Det dækker i grove træk over kropsøvelser, levevis, principper og den filosofi, som man tager til sig, for at forene sig med sin sjæl. Der findes heldigvis mange yogabøger, hvor du får spændende indsigt i yogabegreber, yogafilosofi og de mange yogastillinger.

Hvad er en yogi/yogini?

En yogi (mand) og yogini (kvinde) er udøvere af yoga. Udøveren lever et systematisk liv, hvor sind og krop styrkes gennem efterlevelse af de 8 Yogasutras. Formålet med denne livsførelse er at opnå Samâdhi.

Yoga Sutras of Patanljali

Yoga Sutras er en indisk manual eller tekst i form af en teori og praksis om yoga. Pantanjali, manden bag manualen, indsamlede viden om yoga fra forskellige og ældre yogatraditioner, som blev til det, vi idag kender som Yoga Sutras. Han definerer blandt andet yoga ud fra 8 komponenter:

  • Yama – et sæt moralske leveregler.
  • Niyama –  etiske leveregler.
  • Asana – fysiske yogastillinger.
  • Pranayama – åndedrætsøvelser.
  • Pratyahara – kontrol over sanserne.
  • Dharana – koncentration  og opmærksomhed.
  • Dhyana – meditation.
  • Samâdhi – forening med universet, en højere bevidsthed.

Hvorfor yoga?

Det er individuelt, hvorfor yoga indgår i et menneskes liv. Du kan praktisere yoga for at opnå en højere bevidsthedstilstand. Du kan også have et ønske om at styrke kroppen fysisk og skærpe den mentale tilstand.

Med yogaen følger et øget fokus på stabilitet, ro og fleksibilitet. Derfor benytter mange i vesten yogaen som en metode til at få mere afslapning, bedre fysik og mental balance i en travl hverdag.

Hvorfor dyrke yoga?

En yogapraksis kan være et foretrukken supplement til en hård styrke- eller cardiotræning. Det kan også være et frirum, hvor du afkobler fra stress og jag, som du mangler i liv med arbejde og praktiske gøremål. Når først passionen er vakt, åbner du døren til en verden af muligheder indenfor spiritualitet, kost og personlig udvikling. Du kan altid starte med en billig yogamåtte, hvis du bare gerne vil igang uden at vælte budgettet.

Yoga hvad er det godt for?

Studier fra Harvard Medical School peger på, at liv med yoga og mindfulness kan skabe større grad af afslapning samt være en hjælp til mennesker med angst og depression. Det er dog individuelt hvilke fordele, man oplever ved yogatræningen.

Hvad gør yoga ved kroppen?

Yoga kan tilføre fysiske og mentale forandringer. Gennem et vedvarende fokus på at styrke den mentale og fysiske balance, så som at lave yogaøvelser, kan du opleve en række fordele. Vær opmærksom på at oplevelser med yoga, herunder hvilke fordele der kan følge med, er individuelt. Her er nogle eksempler:

Fysiske og mentale fordele

  • Forbedring i balancen
  • Større styrke
  • Øget fleksibilitet
  • Forebyggelse af skader
  • En ændring i kropsholdningen
  • Reducering af stressniveauet
  • Større kropsbevidsthed
  • Forbedret søvn
  • Bedre selvtillid
  • Indre ro

Yoga i Danmark

Yogaklasser, yogacentre og yogatilbud er eksploderet i Danmark de seneste år. Du finder sågar yogatimer i langt de fleste fitnesscentre. Der er en stigende tendens, og det ser ikke ud til, at den stopper. Tværtimod.

Hvordan dyrker man yoga?

Der er flere måder at komme i gang med en yogapraksis.

Du kan starte med at finde inspiration i yogabøger og på den måde blive bevidst om, hvad yoga går ud på. Du finder mange dygtige yogainstruktører som deler yogatimer- og øvelser med dig på youtube. Videoerne har en varighed på 5 minutter til flere timer. Du kan starte med at smukigge på videoerne, inden du tager til en yogatime i et yoga- eller fitnesscenter. Har du mod på det, kan du fortsætte med at bruge videoer fra youtube og selv øve yogastillingerne derhjemme. Her skal du blot bruge en billig yogamåtte, så er du igang. Tillader vejret det, kan du dyrke yoga i det fri.

Kan du lide idéen om at være fælles omkring en aktivitet, så er det bare med at komme afsted til en yogatime uden for hjemmet. Her kan du drage fordele af at have en yogaunderviser, som kan guide og hjælpe dig. Ønsker du at gå i dybden med yogastillingerne og samtidig have en yogalærer tæt på dig, kan du hyre en privat underviser.

Hvordan forløber en yogatime?

Hvordan en yogatime forløber, afhænger af det enkelte yogacenter, yogalærer og yogastilart. Nogle yogatimer, eksempelvis hos et Sivananda yogacenter, indledes yogatimen med lange åndedrætsøvelser. I et Jivamukti yogacenter kan du opleve, at timen indledes med at synge et fælles mantra, før de fysiske yogaøvelser begynder. Den populære yogastilart, Vinyasa, er en dynamisk fokuseret stilart – en slags meditation i bevægelse. I en Vinyasa yogatime fokuseres på at opbygge indre varme og skabe en balanceret fordeling mellem styrke og fleksibilitet.

En fællesnævner for mange yogatimer er en varighed på 1 -1 ½ time. En yogatime vil typisk indledes med en kort meditation og/eller udstrækning af relevante muskelgrupper. Der oparbejdes varme nok i kroppen til de mere krævende fysiske øvelser. En yogatime afrundes med den restorative position, shavasana, hvor man ligger flat på måtten, og hengiver sig til en tilstand af nærvær.

Yogastilarter

Der findes mange forskellige yogastilarter og dermed en stilart til dit behov og din lyst. Nogle af de mest populære yogaformer er:

  • Hatha
  • Vinyasa
  • Bikram (herunder Hot yoga)
  • Ashtanga (også kendt under navnet poweryoga)
  • Iyengar
  • Kundalini
  • Restorative
  • Jivamukti
  • Yin

Hvor ofte skal man dyrke yoga?

Dyrk yoga regelmæssigt og som du ønsker. Vær opmærksom på at yogaen udfordrer dig, men det kan sagtens være et positivt tegn. Det kan være, at du oplever, at det er fysisk hårdt, fordi du kommer ud i positioner, som du aldrig har været i før. Lyt til kroppen og gør ikke noget, som er skadeligt eller ubehageligt for dig. Snak med en yogalærer om, hvordan du kan tilrettelægge en yogapraksis bedst muligt, og sørg altid for at oplyse om skader, hvis du deltager i en yogatime.

Hvilken yoga skal jeg vælge?

En yogastilart, som mange nybegyndere starter med, er Hatha yoga. Den opfattes som en blidere form for yoga sammenlignet med andre stilarter. Tag dog ikke fejl, den kan sagtens udfordre dig. Er du til bevægelse og dynamik, kan du prøve Vinyasa eller Power yoga. Vær forberedt på at du får sved på panden.

Er yoga en sport?

Det kan ikke entydigt besvares med hverken ja eller nej, da det et spørgsmål, der retter sig til definitionen omkring, hvad sport egentlig er. Yoga indeholder en række fysiske elementer, der overtid kan forbedres og udvikles. Det sker i takt med, at du øger din styrke og fleksibilitet. Det betyder, at det er muligt at måle på forbedringer og din udvikling.

Dog strider det imod grundprincipperne indenfor yoga at sammenligne sig med andre yogaudøvere. Det handler om din individuelle yogarejse. Hvad var dit udgangspunkt, hvad foregår der på din yogamåtte og hvordan har du det i din krop og dit sind? Det handler ikke om, hvad alle andre kan og gør. Du kan lade dig motivere og inspirere af yogien/yoginien, som ligger ved siden af dig i yogasalen. Det er ikke en konkurrence i, hvem der er bedst til at stå på hovedet.

Tips til din yogapraksis og til nybegyndere

Hver yogatime varierer i stilart, tempo og undervisningsmetode. Du er ikke er den første som begynder til yoga. Du er heller ikke den første, som yogaunderviseren står over for. Du kan derfor være ganske rolig. Der er ingen forventninger til din fysiske styrke, fleksibilitet eller anden kunnen indenfor yoga. Underviseren er der for at guide dig, også gennem din første time. Det eneste du behøver for at kunne være med, er, at du trækker vejret. Derfra kan du langsomt bygge oven på i dit helt eget tempo.

Gode råd til yoga

  • Træk vejret.
  • Lad være med at holde yogastillingen, hvis det gør ondt.
  • Kom i god tid til yogatimen. Tag eventuelt en snak med underviseren om, hvordan du har det.
  • Hvis det bliver for hårdt mentalt eller fysisk, og yogatimen er i fuld gang, så kan du med fordel forsøge at finde ro i barnets stilling.
  • Vær nysgerrig på din krop og de nye øvelser, som du skal eksperimentere med. Mind dig selv om Piet Heins berømte ordsprog  “Slid, men vid, ting tager tid”
  • Fokuser på, hvad der foregår på din egen yogamåtte, det gør de andre nemlig også. Det er langt lettere at holde balancen, hvis man ikke bruger energi på sidemanden.
  • Sluk mobilen (det er pinligt og forstyrrende, hvis den ringer midt i shavasana)
  • Tag skoene af før du træder ind i yogasalen. I mange yogacentre er der en skohylde, når du kommer ind i bygningen. Det fremgår helt tydeligt, hvis det er tilfældet.
  • Har du mod på at øve dig lidt før yogatimen, kan du finde gode ressourcer online.
5/5

Følger du med i medierne, er du sikkert stødt på Karen Pallisgaard. Hun er uddannet journalist, og så er hun ekspert i mental sundhed, yoga og meditation. Desuden har hun en uddannelse indenfor yoga og meditation. Karen er forfatteren bag en lang række livsstilsbøger,  herunder den populære Begynderyogabogen. Bogen er til dig, som er helt ny til yoga, men kan også læses af let øvede.

Målet med bogen er blandt andet at skabe velvære og mindske stress i hverdagen. Læseren får konkrete værktøjer og øvelser, som understøttes af gode illustrationer. Bogen er letforståelig og giver desuden en kort introduktion til yoga og ayurveda. Det er et must, hvis du vil læse om yoga for begyndere.